Kategorier

Kurv  

Ingen varer

Fragt 0,00 DKK
Samlet 0,00 DKK

Nyhedsbrev

Robostøvsugere gør hverdagen nemmere

Synes du også, at støvsugning er en af de lidt mere kedelige opgaver, når det kommer til at skulle passet hjemmet. Hvis du sagde ja, er du nok ikke ene om denne holdning. Det er nok noget, de færreste synes om. Denne side forhandler dog løsningen på problemet; nemlig robot støvsugere. Det er en smart lille opfindelse, som kan være med til at gøre din hverdag lidt lettere. Med en nem opsætning kan du lynhurtigt komme i gang med at bruge din robot støvsuger, der kan hjælpe dig med at holde et pænt, rent og ikke mindst sundt hjem. For regelmæssig støvsugning er med til at skabe et bedre indeklima, fordi der bliver støvsuget oftere.

En robot støvsuger kan også være fordelagtig for ældre, på grund af at den kan afhjælpe dem i forbindelse med rengøringen. Ældres bevægelighed er for nogles vedkommende mere nedsat, og her kan en robot støvsuger være behjælpelig.

I bund og grund er det smarte ved en robot støvsuger dog den funktion, at den kan gøre rent, når det passer dig. Mens du er på arbejde, på ferie eller befinder dig et helt tredje sted, vil robot støvsugeren som planlagt støvsuge dit hjem eller de rum, som du har angivet. Så når du kommer hjem vil der være støvsuget og du kan med god samvittighed sætte dig til godt rette i sofaen og nyde et støvsuget og rent hjem. Og med den kompakte størrelse og lille massefylde er det en god investering, som kan være med til at gøre din hverdag lidt lettere, da det fjerner en opgave, som kræver tid, de fleste nok hellere ville bruge på andre, sjovere og vigtigere ting.

Hvordan opsætter man sin robot?

Opsætningen af en robot støvsuger er forholdsvis simpel. Den indbefatter grundlæggende to ting, som skal indstilles og så er du ellers klar til at få støvsuget dit hjem jævnligt af en robot.

For det første skal du indstille, hvornår du gerne vil have gjort rent. Er det mens du er på arbejde, eller skal det hellere være om natten. Her har du frit råderum og kan tilpasse robotten til din døgnrytme, så du mindst muligt oplever den tilstedeværende i dagligdagen, men i stedet bare nyder et rengjort hjem.

Som det andet skal du indstille, hvor du vil have at robotten gør rent. Hvis du ikke vil have, at robotten bevæger sig ind på bestemte områder eller ind i bestemte rum, kan du opsætte virtuelle vægge, som afskærmer det område, hvori robotten bevæger sig. Det er med disse vægge, at du så at sige kan styre robotten rundt i hjemmet, når den skal gøre støvsuge.

Hvordan støvsuger robotten?

På trods af robotternes forholdsvis små størrelser indeholder de mere end lige, hvad øjet kan se. Udover et batteri, der kan holde i lang tid (dette kan dog variere fra model til model) sidder der også en kraftig motor i, som sørger for at suge alt støv, skidt og snavs op fra gulvet. Alt efter hvor dyr en robot støvsuger man køber, kan effekten på henholdsvis batteriet og motoren variere, men de fleste modeller kan klare at støvsuge omkring 70-80 kvadratmeter på en opladning.

Selve støvsugning kan foregå på de fleste gulvtyper, hvilket også gælder de kortlurvede gulvtæpper, dog er tæpper med længere ‘hår’ en slags gulvbelægning, hvor en robot støvsuger vil have sværest ved at udføre sit arbejde. Det anbefales derfor at lede robotten uden om sådanne tæpper eller fjerne dem.

Selve støvsugningen er meget effektiv og er baseret på et nyt og smart bevægelsesmønster. Dette bevægelsesmønster er en kombination af forskellige bevægelser, som blandt andet indebefatter spiraler, zigzag, diagonaler. Alle disse bevægelser er med til at sikre dig en ensartet og grundig rengøring, der ikke efterlader noget støv. Derudover sikrer det også en hurtigere rengøring.

Et kendetegn for alle robot støvsugere er deres nærmest lydløse arbejdstilstand. Det er en stor fordel, så man ikke generer sig selv, familie eller naboerne, mens robotten arbejder. Herved kan man også foretage sig andre ting, mens robotten støvsuger uden at blive forstyrret.

Hvordan navigerer den?

Et fællestræk for alle robot støvsugere er, at de navigerer ved hjælp af sensorer. Disse sensorer har forskellige funktioner og advarer om de farer, der kan befinde sig i et rum, så den undgår at drage skade på sig selv eller at ødelægge noget.

Disse sensorer er placeret hele vejen rundt om robotten, så den ikke kører ind i noget. Sensorerne advarer for eksempel mod møbler eller lignende inventar, der befinder sig i rummet. Herved undgår du, at robotten laver grimme mærke på benene af dine møbler og derved ødelægger dem.

Andre indbyggede sensorer advarer om trapper, så man ikke skal ned i kælderen eller etagen nedenunder for at hente sin robot. Derved undgår man også, at den ikke går i stykker.

Selve rengøringen bliver styret ved hjælp af virtuelle vægge. De virtuelle vægge bliver skabt af nogle sendere og modtagere, som er indbygget i nogle tårne, man skal placere i de rum, som man ønsker at robotten skal støvsuge i. Disse virtuelle vægge, som de små tårne skaber, er med til at indhegne det område, hvor i robotten skal støvsuge, så den præcist ved, hvor du vil have gjort rent.

Hvor længe holder batteriet?

Når nu robotten er trådløs og bevæger sig rundt i dit hjem, når den gør rent, er det derfor mest praktisk, at den har et batteri, som holder i lang tid. Dette er også tilfældet for stort set alle robot støvsugere, som du kan finde på denne side. Batterierne og teknologien bliver selvfølgelig forbedret hele tiden, men med de nuværende batterier er det muligt for de fleste robotter at kunne støvsuge et område på mellem 70 og 80 kvadratmeter. For nogle robot støvsugere er det selvfølgelig muligt at kunne støvsuge i længere tid, men det er selvfølgelig kun relevant, hvis man har store arealer, der skal passes.

De fleste indstiller formentlig robotten til at støvsuge, når de ikke er hjemme, hvorfor man også godt kunne frygte at komme hjem og finde en tømt robot stående midt på gulvet. Her har producenterne dog været forudseende og har gjort det muligt for robotterne selv at kunne finde hjem, når batteriet er ved at løbe tør. Når opladningen så er fuldført vender robotten tilbage og fuldfører sin opgave. Herved behøver du ikke bekymre dig om, der nu også er strøm på nok på batteriet til at kunne klare en rengøring. Dette klarer robotten selv. Du skal bare nyde et støvsuget gulv.